Første QUIZ-aften i 2026: Ordenes verden
Januar og er lang og februar føles endnu længere, så hvad er bedre end at oplyse vintermørket med en strålende QUIZ-aften!
Af Stinus Kirkeskov
Hvad vil det egentlig sige at være "labil", og hvad betyder "dødnumse" i 2026? Og er du durkdreven eller bare low key en slubbert?
Ordenes verden er fantastisk og forunderlig og ligeså pudseløjerlig, som den er logisk sat sammen. Derfor er den også perfekt at lave en quiz over, for selvom det danske sprog, hvis man ser på dets samlede ordforråd, er småt, så er det stort nok til at forundres over dets kringelkroge. Du og din hjerne kan derfor se frem til d. 10. februar kl. 19:00 at blive ledt ud i disse kringelkroge og få opfrisket din grammatiske viden samt at få noget sproghistorie ind under pandelappen.
Ergo er der ingen gode undskyldninger for ikke at komme og blive klogere på det danske sprog, hvis skønhed ligger i dets mange detaljer og opfindsomhed.
Der er gratis tilmelding til QUIZ-aftenen på linket nedenunder.