Print, kopi og scan

Print

Biblioteket bruger printprogrammet Princh.  Med Princh kan du printe fra din smartphone, tablet og bærbare computer. Du har også mulighed for at printe fra din computer hjemmefra, og så komme hen og hente printet på biblioteket.   

OBS! Af sikkerhedsmæssige årsager kan du ikke benytte USB-stik på vores publikums PC'er. 


Se herunder hvordan du printer: 

Print fra bærbar PC eller hjemmefra 

Du kan printe med Princh fra din medbragte bærbare pc eller fra din computer hjemme 

  1. Åbn en browser og find  print.princh.com/ 
  2. Indtast ID-nr. på bibliotekets printer: 100160 

 

  1. Vælg det dokument du vil udskrive ved at klikke på ”Klik her for at vælge og uploade en fil…” 
  1. Tjek udskriftindstillingerne  
  2. Betal på pc'en med dit betalingskort eller med MobilePay 
  1. Notér pinkoden som kommer frem på skærmen når printet er betalt 
  1. Vælg 'Frigiv udskriftsjob' på printerens display og tast din kode.

Vær opmærksom på at du skal have udskrevet printet fra vores printer inden for 24 timer. 
 

Print fra smartphone eller tablet 

Du kan printe med Princh fra din medbragte smartphone og tablet 

  1. Hent appen Princh i App Store eller Google Play og installer den. 
  1. Åbn dokumentet og del det med Princh-appen 
  2. Indtast ID-nr. på bibliotekets printer: 100160 
  3. Tjek udskriftindstillingerne 
  4. Betal i appen med dit betalingskort eller med MobilePay 
  5. Notér pinkoden som kommer frem på skærmen når printet er betalt 
  6. Ved printeren indtaster du pinkoden på tabletten. Herefter kan du tage dit print.


Priser 

A4 sort/hvid-print: 3 kr.
A4 farveprint: 4 kr.
Det er ikke muligt at printe i A3 og andre papirformater.
Man betaler sine prints før man printer, direkte på computeren. Du kan også printe fra din bærbare, tablet eller smartphone. Der kan kun betales med kort eller MobilePay. 

 

Scan/fotokopi 

Biblioteket har en scanner til fri afbenyttelse. Det er gratis at sende sit scan til mail. Printes der efterfølgende ud, koster det 3 kr. pr. A4.