Frivillig på biblioteket

Kunne du tænke dig, at være frivillig på Glostrup Bibliotek?

Her kan du møde tre af vores frivillige, der fortæller om, hvordan det er at være frivillig på biblioteket:

Frivillig i Kulturkorpset?


Har du lyst til sjove og spændende oplevelser og til at komme lidt bag kulissen, så meld dig ind i bibliotekets Kulturkorps. Her vil du sammen med andre frivillige og bibliotekets personale være med til at afvikle arrangementer og blive en del af værtskabet på biblioteket.

Kontakt Kamilla Hindborg Jensen på mail Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk, hvis du er interesseret.

 

Frivillig i Repair Cafe Glostrup?


Er du fiks på fingrene og kunne tænke dig at blive frivillig i Repair Cafe Glostrup, er du meget velkommen. Måske kan du sy/strikke, lodde eller er god til elektronik. Uanset har vi plads til dig. Det er ikke vigtigt, at du kan komme hver gang. Vi er allerede en god lille gruppe af frivillige, så vi skiftes lidt.

Kontakt Grøn Guide i Glostrup, gron.guide@glostrup.dk, eller bibliotekets frivilligkoordinator Kamilla Hindborg Jensen på mail Kamilla.HindborgJensen@glostrup.dk - eller mød op til en af cafeerne, hvis du er interesseret.

 

Frivillig i Glostrup Kommune


Info om frivillighed i Glostrup Kommune:

Glostrup Kommunes hjemmeside

 

Hvad siger reglerne?


Forsikringer

Glostrup kommune har tegnet en forsikring, der dækker frivillige, der løser opgaver i forlængelse af den kommunale opgaveløsning. Det vil sige, at frivillige på kommunens institutioner pr. 2018 er dækket af forsikring. Det er nye regler på det kommunale område, der har muliggjort dette – og Glostrup Bibliotek er en del af dette regelsæt.
 

Frivillig på overførselsindkomst

Hvis du er på overførselsindkomst, fx efterløn eller dagpenge, kan du i visse tilfælde miste dine ydelser, hvis du laver frivilligt arbejde. Det er derfor vigtigt, at du spørger dem, der udbetaler din ydelse, om du kan lave det konkrete frivillige arbejde. Bed eventuelt om at få en vurdering på skrift.
Center for Frivilligt Socialt Arbejde har en udarbejdet en fin oversigt over, hvad man må og ikke må som frivillig
 

Tavshedspligt

Frivillige pålægges samme tavshedspligt og underretningspligt som ansatte i Glostrup Kommune. Frivillige må ikke videregive fortrolige oplysninger fra enten borgere, foreningen, institutionen eller kommunen. Bryder frivillige deres tavshedspligt, kan det medføre bortvisning fra institutionen eller foreningen, og i grove tilfælde kan det føre til bødestraf eller fængselsstraf.
 

Underretningspligt

Får frivillige kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år, udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare - er vedkommende forpligtet til at underrette kommunen. Ligeledes hvis frivillige får kendskab til, at en gravid kvinde har alvorlige misbrugsproblemer.

 

Nyttige links om frivillighed


Frivilligjob.dk

Center for frivilligt socialt arbejde