Fredagsanbefalingen: Knivtid
Kirsten anbefaler "Knivtid" af Kim Hiorthøy
Af Peter Storm Hansen
Kirsten anbefaler Knivtid - 50 korte, morsomme, tragikomiske og genkendelige historier. Mange af dem handler om at fortælle historier, om historierne, der bliver fortalt, og om dem, der fortæller dem. Ofte begynder de roligt og tilforladeligt for derefter at tage nogle vilde – indimellem hallucinatoriske – drejninger og rejser ned i tilværelsens mørke kroge.
Kim Hiorthøy (f. 1973) er en norsk kunstner og illustrator. Han har tidligere skrevet Du kan ikke svigte din bedste ven og blive god til at synge samtidig (2002), som udkom på Arkiv for Detaljer i 2019.