Fredagsanbefalingen

Fredagsanbefalingen: 100 digte

Stinus anbefaler "100 digte" af Henrik Nordbrandt

Af Peter Storm Hansen

Stinus anbefaler 100 digte - la crème de la crème fra Nordbrandt.

Henrik Nordbrandt (1945-2023) debuterede som forfatter i 1966 med Digte og siden er fulgt over 50 bøger – flest digtsamlinger, men også børnebøger, erindringer, en roman, en tyrkisk kogebog og rejseartikler samt essays. Blandt de sidste udgivelser var digtsamlingerne Den store amerikanske hævn - Og andre digte (2017) og Så en morgen (2021).

Henrik Nordbrandt modtog flere priser, legater og præmier for sit omfangsrige og roste forfatterskab - bl.a. Det Danske Akademis Store Pris 1980, Det Svenske Akademis Nordiske Pris i 1990, De Gyldne Laurbær i 1996 for digtsamlingen Ormene ved himlens port og i 2000 Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen Drømmebroer.

Henrik Nordbrandt døde i en alder af 77 år tirsdag 31. januar 2023 efter kort tids sygdom.