Klimalitteratur

Af Mette Vrangbæk Riis

Klimalitteratur: En indgang til naturens verden

Klimalitteratur er en genre, der beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket og naturen. Den udforsker både de økologiske udfordringer, vi står overfor, og de dybe forbindelser, vi har til den verden, vi lever i. Gennem litteraturen kan vi reflektere over vores indflydelse på miljøet og finde inspiration til at leve mere bæredygtigt.

Klimalitteraturen spænder vidt – fra noveller og digte til essays og romaner, der på forskellig vis fremmer en bevidsthed om naturens skrøbelighed og menneskets ansvar. For dem, der ønsker at dykke ned i denne genre, har vi sammensat en liste over bøger, der kan give både indsigt og inspiration.

Anbefalede bøger om Klimalitteratur:

  1. Digte (2014) af Theis Ørntoft

    I denne digtsamling bliver vi inviteret ind i en dybt uoverskuelig verden. Vi møder et "jeg" i krise og i den grad en klimakrise. Som læser bliver man lynhurtigt investeret i teksten, og det helt særlige ved digte er netop, at de kan stille skarpt på en stemning og få os som læsere til at mærke den stemning. Selvom det kan være hård læsning, er det en god måde forstå alvoren af klimakrisen på. 

  2. Havbrevene (2018) af Siri Ranva Hjelm Jacobsen 

    En brevroman, hvor Atlanterhavet og Middelhavet skriver breve til hinanden. Den handler om, hvordan de to have pga. klimaforandringer snart vil finde sammen igen, fordi der ikke vil være noget land, der adskiller dem. De to have har lidt forskellige synspunkter på mennesket: Atlanterhavet er færdig med mennesker, hvor middelhavet har lidt mere sympati for mennesket. En interessant lille bog om klimakrisen set fra havenes synspunkt. 

  3. Spræng fabrikken (2023) af Malte Tellerup

    Malte Tellerup giver et symbolsk, men også realistisk, bud på klimaaktivisme i sin yderste konsekvens. Nanna, Martin og Rasmus planlægger at sprænge fabrikken Cheminova i luften. De er klima- og miljøaktivister helt ind til benet, og angrebet på Cheminova er bare første skridt i kampen. 

  4. Engang var der ulve (2022) af Charlotte McConaghy

    Biologen Inti skal rewilde en del af Skotland ved at udsætte 14 ulve i naturen. Projektet er mildest talt ikke populært i det lille lokalsamfund, og samtidig kæmper Inti selv med sin tvillingesøsters traume. En gribende roman om kærlighed til naturen, menneskers voldsomhed og sammenholdet i en lille by.

Klimalitteraturen hjælper os med at forstå den dybe forbindelse mellem mennesker og natur, og hvordan vi kan finde løsninger på de miljømæssige udfordringer, vi står overfor. Ved at læse bøgerne på denne liste får du ikke kun en rigere viden om naturen, men også inspiration til at gøre en positiv forskel for vores planet.