Og prisen gik til...
Hvem vandt Nobelprisen i Litteratur, Nordisk Råds Litteraturpris og Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris her i efteråret? Og ikke mindst, hvorfor er lige netop disse værker storslået læsning?
Af Stinus Kirkeskov
Efteråret i bogverden er altid fyldt til randen med store oplevelser og travlhed. Forlagene lægger sidste hånd på deres store satsninger og bestsellere op til Bogforum og julehandel, forfatterne glæder sig i hobetal til at blive inviteret ud til en masse samtaler, og bibliotekernes arrangementskalendere bugner af litteratur og videns oplevelser.
Og så er der selvfølgelig også de helt store litterære priser, som pudsigt nok også ligger i efteråret. Den største af dem alle Nobelprisen i Litteratur, den største pris i norden Nordisk Råds Litteraturpris og den største hjemlige pris for debutanter Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Det er disse priser, denne artikel vil gå dybere ned i, samtidig ved at den også kigger frem mod Bogforums debutantpris.
Nobelprisen i Litteratur - László Krasznahorkai for hans forfatterskab
De fleste genkender nok ikke den ungarske forfatters navn, og 99% af den danske befolkning vil også have deres kvaler ved at stave eller udtale navnet. Det bliver der nok lavet om på nu, hvor László Krasznahorkai vandt Nobelprisen i Litteratur 2025. En forfatter der internationalt omtales som "melankoliens mester", og hvis mørke stemning og dystopi er prisvindende og uden sidestykke , hvilket især kan læses i hans debutroman Satantango (1985) og Modstandens melankoli (2015), mens den endnu ikke oversatte bog til dansk Seiobo There Below fra 2008 søger en eksistentiel længsel efter skønheden i verden.
Krasznahorkai er derfor ikke en hvem som helst, og med sidste års pris til Han Khangs sublime poetiske søgen i menneskets ensomme kroge, har melankolien sat sig i Nobelprisens kåringer de sidste to år. Måske som et udtryk for verdens tilstand, måske som en ømhed i sproget vi længes efter? Nobelkomiteens begrundelse kunne godt pege den vej: "[László Krasznahorkai] bekræfter kunstens kraft i en apokalyptisk tid". Så søg ned kunstens mørke og bliv helet af Krasznahorkai.
Nordisk Råds Litteraturpris - Vónbjørt Vang for Svørt Orkidé
Den færøske forfatter Vónbjørt Vang er stadig herhjemme et relativt ubeskrevet navn, også selvom hun er en af de største forfattere fra Færøerne af og har mere i et årti være definerende for den færøske litteraturscene. Derfor er det også kærkomment, at hun med nordens største litteraturpris får skubbet der bringer hende helt udover scenekanten og hjem i læsernes stuer med hendes digtsamling Svørt Orkidé fra 2023. En digtsamling der ikke blot emmer af sorg, men behandler det universelle tema på nye måder, hvor en søn gradvist forsvinder ned i underverden. I juryens motivering siges der blandt andet: "digtsamlingen [berører] højaktuelle tematikker om forældreskab i dagens samfund – om systemer, der svigter, og en ungdom som i stigende grad mistrives i livet".
Svørt Orkidé er derfor et værk til tiden og samtidig helt tidsløs, og på trods af sit genremærkat "digtsamling" et værk alle ville kunne gå om bord i og få en storslået menneskelig og litterær oplevelse ud af. Især hvis man som læser har en forkærlighed for Naja Marie Aidt og Cecilie Lind.
Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris - Emma Rosenzweig Jeg giver alt væk og Gustav Valdemar Strange Til alle dem der vil forlade mig
Danmarks største debutantpris er stiftet til ære og hyldest for boghandlerparret Bodil og Jørgen, der tilbage i tiden efter Anden Verdenskrig drev en populær boghandel og antikvariat i Vejle. En pris der gives til unge, danske debutanter som både skinner stjerneklart, men som også afsøger nye litterære universer. I år blev det Emma Rosenzweig og Gustav Valdemar Strange der hjemtog prisen for henholdsvis Rosenzweigs roman Jeg giver alt væk og Stranges digtsamling Til alle dem der vil forlade mig. Værker der på mange måde adskiller sig fra hinanden, men fletter ind over hinanden med deres fælles fokus på brudte forhold, nye familier og tab af forbindelse og kærlighed.
Hos Rosenzweig lægges der vægt på fra juryen at "Romanen viser skyggesiden af et forhold mellem en ung kvinde og en moden mand, hvor der opstår et begær, som er svær at få styr på", og hos Strange lyder det "I et værk, der definerer sig selv som Ballader, formidler – og måske endnu vigtigere - bearbejder Strange et væld af forskellige følelser, der vil være letgenkendelige for de fleste, der har mistet".
Derfor venter der uden tvivl store læseoplevelser, ikke blot i debutanternes første værker, men også i de fremtidige, vi alle glæder os til at læse.