Til skoler
Af Trine G. Munksgaard
Alle skoleklasser er velkomne på biblioteket både i og uden for betjent åbningstid.
Vi hjælper altid gerne med at finde bøger til frilæsning eller projektarbejde. Hvis I kontakter os på forhånd, har vi mulighed for at forberede os og give den bedst mulige hjælp.
Bibliotekets skoletilbud:
Biblioteket tilbyder hvert skoleår en række skoletilbud, der spænder over alle klassetrin. Skoletilbuddene findes nederst på siden. De bliver også lagt på AULA.
Vi afholder f.eks. booktalks for alle klassetrin, hvor vi præsenterer en masse gode bøger, nyhedssnak for mellemtrinsklasserne, bogstavjagt eller "lav din egen fagbog" for de yngste klasser, hjælp til projektarbejdet for de ældste klasser, eller vi kan målrette besøget, så det passer til jer.
Lån bøger med hjem:
Alle klasser har mulighed for at få lavet en klasselånerkort. Med et klasselånerkort er det læreren, der låner alle bøgerne. Der kommer ikke gebyrer på materialer, der er afleveret for sent, men vi håber, at I vil kommer tilbage med dem i lige så god stand, som da I lånte dem. Med et klasselånerkort er det læreren, der bestemmer, om bøgerne må tages med hjem, eller om de skal blive i klasselokalet.
Det er også muligt for eleverne at få lavet et privat lånerkort, men så skal der gives tilladelse fra forældrenes side og de skal være opmærksomme på, at de hæfter for eventuelle erstatninger, der måtte komme, hvis bogen ikke returneres. Forældrene kan melde deres barn/børn ind her. Efterfølgende kan barnet få et lånerkort på biblioteket.
Det er muligt at få tilsendt en klassekasse med læsebøger. I er velkomne til at komme med ønsker til emner og genrer. Vi ser dog gerne at bogkassen kommer ud i forbindelse med et biblioteksbesøg, en booktalk (kan også finde sted på skolen) eller anden aktivitet i samarbejde på biblioteket. Vores erfaring viser os, at en præsentation af bøgerne, f.eks. i form af en booktalk, øger læselysten betydeligt.