For unge og voksne

Test din viden af: Det er tid til QUIZ!

Elsker du at quizze, og kan du godt lide at konkurrerer på viden, så kom til bibliotekets quiz-aften! Tag en med under armen, og hvis I er gode, så vind den seje quiz-pokal og en bogpræmie.

Af Stinus Kirkeskov

"Hvad hedder nutids tillægsform på latin?"

"Hvad hedder den maskerede superhelt, der er Anders Ands alter ego?"

"Hvilken by i Region Syddanmark har flest indbyggere?"

"Hvor mange medlemmer har Folketinget?"

Hvis du kan svare på en af de her spørgsmål, så skulle du måske komme forbi d. 6 februar på Glostrup Bibliotek til quiz-aften. For ikke nok med, at der er en pokal og en bogpræmie på højkant, så er æren og stoltheden også på spil, når vi i hyggelige rammer med en øl eller noget sodavand quizzer i litteratur, politik, samfund og sprog

Da spørgsmålene ikke er helt lette, og fordi det er så meget sjovere at quizze sammen, så opfordrer vi til, at man tager en ven, nabo, kæreste, kollega, søster, eller fremmede med under armen til aftenen. To hoveder er klart bedre end et! Der vil være en uformel stemning, hvor pub-quizzens atmosfære vil blende sammen med biblioteket, og vi håber, at både de dårlige tabere og vindere som brænder for konkurrence samt dem, hvor sejr intet betyder, møder op. Så længe man er tosset med viden, så befinder man sig i sit rette element denne aften. 

Tilmelding sker via arrangementet "Quiz-aften" og det koster 30 kr. pr. deltager, og du kan finde tilmeldingsblanketten både herunder teksten, men også under arrangementer på hjemmesiden.

Svarene på spørgsmålene er: Præsens participium, Stålanden, Odense (tal fra 2020), 179